DRØMME OG EVENTYR

Mine fysiske rejser rundt i verden har altid fyldt meget, og jeg ønsker et liv med eventyr, drømme og oplevelser.
Jeg har altid stræbt og knoklet for, at rejser, min kunst og og mine skriverier skal fylde i mit liv, og til al held, kan jeg sige det er lykkes temmelig godt.

KØRESTOL OG HANDICAP

I modsætning til folks umiddelbare reaktion, har min kørestol aldrig gjort mig handicappet. Min kørestol- og handicap Arthrogryposis Multiplex, har sjældent hindret mine drømme, (og de har altid været, næsten astronomiske). Mit handicap, og kørestol er blot en del af mit liv, som jeg integrerer i mit daglige virke. I mine drømme og på mine rejser, er mit handicap sjældent en hindring.
(Den opmærksomme læser, har muligvis spottet, at jeg også taler for et samfund, hvor god tilgængelighed er en nødvendighed. Hvorfor gør jeg det, når min kørestol ikke er en hindring. Mentalt har jeg forsøgt hele mit liv, ikke at lade min kørestol hindre mig i ret meget, men præmisserne bør alligevel være i orden.
Et sundt samfund, er et ligeværdigt samfund.

Utallige sygdomme har derimod påvirket min tilstand, medført stilstand, og hindret både min dagligdag, kunsten, skriverierne, og ikke mindst rejserne.

Flg. er et lille udpluk:

ENDOMETRIOSE

Siden teen årene har Endometriose givet mig afsindige smerter, og anledning til flere operationer. Det har fyldt adskillige i år, da jeg først blev diagnosticeret i en sen alder.

HJEMMERØVERIET

Sammen med en ven i Zimbabwe, udsættes jeg for væbnet hjemmerøveri, i hans hus. Det foregik med machetter og pistol, og tog flere timer.
Foruden min vens og mine ejendele, bliver mit fundament i livet berøvet — min tiltro til mennesket smuldrer. Adskillige år efterfølgende, har jeg det utrolig svært, og får PTSD /posttraumatisk stress.

Året efter min voldsomme oplevelse i Zimbabwe, er jeg tilbage som øjenvidne i en retssag i Zimbabwe, mod to af de fire, der bryder ind, som politiet imellemtiden har fanget.
Det er en surrealistisk, og brutal oplevelse, der som en ekstra lille krølle på halen, ender med malaria, blodtransfusion, og en lungebetændelse som stadig den dag i dag giver mig gener.

POSTCOMMOTIONELT SYNDROM

Indimellem føles det som ulykkerne regner ned over én.
Det har været nogle hårde og barske år efter hjemmerøveriet i Zimbabwe, og nu kunne jeg godt bruge en masse dejligt i mit liv.
Det ligger tilsyneladende ikke i kortene, da jeg i maj 2014 nu også får langvarig hjernerystelse/ PSC (Postcommotionelt syndrom), efter flere hjernerystelser.
At jeg nu får PCS, betyder mit liv mere eller mindre, er sat på stand-by i flere år, og jeg er stadig hårdt ramt.
Det er benhårdt, og jeg kæmper stadig for at blive rask, og komme tilbage til livet.

Du kan læse mere om min tilstand- og stilstand, hvis du kigger flere af mine historier under Helbred.