Med Mit livs rejser starter jeg en dansk rejseblog i 2014, som er tiltænkt mine rejser verden over, som kørestolsbruger.
Da jeg kort efter opstart af Mit livs rejser bliver syg med post commotionelt syndrom/ PCS, udvikler hjemmesiden sig til en blog om rejser, i en bredere forstand. Det handler ikke længere kun om de fysiske rejser, men også om de rejser man er på, når langvarig sygdom sætter ind.
De fysiske rejser er efter nogle års pause, heldigvis tilbage, men rejserne på de vilde vover er stilnet af, og er nu mere “rolige roadtrips” i Europa. Hvilket også er dejligt, men længslen efter de uplanlagte, og vovede eventyr, er stor.
Du kan læse mere om mine sygdomme hér.

Et par ord om mig
- De øde og golde landskab fascinerer mig. Det er imponerende, hvordan liv kan overleve i under de hårdeste vilkår.
- Jeg arbejder med kunst, og tegner dagligt. Hjemme eller på min tegnestue STUDIO K i Århus C.
- Ved et tilfælde, holdte jeg for mange år siden, en tale for dronning Elizabeth II
- Træer er min passion, både på rejser og jeg tegner en hel del af dem
- Jeg har hovedpine næsten dagligt
Livets rejser er underfundige.
De er lærerige, sjove, spændende, og de er gravalvorlige. Disse rejser bliver til fortællinger.
Nogle gigantiske, andre små detaljerede glimt, som rører mit hjerte.
Du kan læse om mennesker på min vej, fremmede- eller knap så fremmede kulturer, mad, kunst, historie, natur og dyreliv, arkitektur, kærlighed, og alt andet, som forbinder livet og menneskets eksistens.
En ordentlig mundfuld. Altsammen kan være et øjeblik, eller en længere historie i mit liv, i kørestol.
Din kørestol kan være dine vinger eller dit anker.
Kirsten K Kester
Læs min foreløbige artikler under de forskellige verdensdele:
“Mest spildt af alle vore dage, er dem hvor vi ikke har leet”
Sebastian Chanfort
Kærlige berejste og kreative hilsener
Kirsten K Kester – Kunstner, blogger og verdensrejsende historiefortæller”





