Efteråret er vel ankommet, efter en lang og skøn sommer. Blæsten napper i træernes blade, og lirker dem forsigtigt af, inden de hvirvles rundt for, til sidst at danne smukke gul-orange tæpper på jorden.
Himmelen er dyb blå, og vi nyder solen er fremme, og luner det den nu formår, i efterårsvinden.

Bilen står parkeret på hotellet, da vi tænker, det akkurat er varmt nok, til at gå ned til den gamle bydel, og tilbage til hotellet.
Vi har nemlig valgt at bo på Ibis, ca 1,5 km væk fra centrum. Ibis handicapværelser er rimelig standard, og tingene fungerer som jeg har brug for det. I “gamle dage”, inden jeg blev syg med PCS, bookede vi sjældent hotel på forhånd, men fandt det billigste og bedst egnet. Det har jeg desværre slet ikke energi til længere.

Forbi operaen og teatret, og videre gennem Tammsaare Park med de smukke træer.
Parken er opkaldt efter en af de bedst kendte forfattere i Estland, nemlig Anton Hansen Tammsaare, som levede fra 1878-1940.
Hans roman Tõde ja õigus («Sandhed og retfærdighed», 1926–1933) i fem dele, blev regnet, som et af de vigtigste værker i estisk litteratur.

Tallinns gamle bydel på UNESCOs verdensarVsliste

På den anden side af et mindre blomstermarked, og et par midaldrende kvinder, som sælger alt i strik, og ser temmelig trætte ud, dukker Tallinns gamle bydel, Vanalinn på estisk op.

Den gamle bydel er ganske forståeligt på UNESCOs verdensarvsliste. Bydelen, som er omkranset af en bred bymur, en hel del byporte, og endnu flere vagttårne, er allerede ved første øjekast ganske unik.

Viru, byporten vi går ind ad, fører os ind til brostenstoppede gader, gyder, stræder og pladser. Fine pastelfarvede huse med smukke terrakottafarvede tegltage, ligger som perler på snor. Tilsammen skabes en middelalderstemning, som man med stor iver, får lyst til at udforske.

De toppede brosten, lægger dog en hvis dæmper på farten. De er ganske enkelt seje, at forcere i en kørestol, med et PCS hoved.

5senses, en mindre café ejet af en herlig engelsk gut, som også betjener os. 

Vi får huevos ranchero, og en tilpas overdænget avocado toast. Og kaffe naturligvis. Alt er virkelig lækkert, især indtil solen forsvinder bag tagene, og kulden bider i kinderne.

Videre går vi ad små stræder, ud af en af byportene, langs bymuren gennem en park, og ind ad den næste byport. 

Herfra går vi op til den øvre bydel Toompea, som ligger godt opad i niveau.

Hér kommer vi til kirken med løgkuplerne, Aleksander Nevski Katedralen. Imponerende og stor, ligger den og troner fint på toppen i den gamle bydel i Tallinn. 
Indenfor er katedralen overdådigt og smuk dekoreret.

Rundt om katedralen går vi på opdagelse. Vi finder flere udsigtspunkter over Tallinn by, og vi kan faktisk også se Østersøen, eller Finske Bugt.

I en lille have står en skulptur af Valdemar II, den danske konge og kriger. Ifølge sagnet, var de danske krigere ved at give op i invasionen af Estland, da Dannebrog daler fra himmelen, hvilket giver nye kræfter, håb og en tro til at kæmpe videre. Danmark vinder.

Ved siden af den lille have ligger Museum and Bastion Tunnels. Der er mange trapper, hvilket gør det næsten umuligt for mig at komme rundt. Ved et tilfælde kommer vi dog til, at tale med en medarbejder på museet. Han fortæller kort sagnet om det faldne Dannebrog, og vi får os også en endnu længere snak, om krigens rædsler i Ukraine.