Efterår i Helsinki
Helsinki er en fantastisk smuk by, med meget skøn arkitektur. Både den helt moderne, de tunge Art Nouveau drenge og de lidt lettere pudderfarvede huse, på den fine russiske bombastisk måde.
Tiden er dedikeret til kunst, kaffe, kultur, arkitektur og design. Et helt kvartér i Helsinki, er dedikeret til design. — Hvad mere kan man ønske?!
Tove Jansson. Du ved hende med de skønne buttede Mumitrolde, eller Moomin, som trolde universet hedder hér i Finland, er at finde, om ikke overalt, så rigtigt mange stede.
Trods lidt dårlige adgangsforhold for kørestole, i forretninger generelt, og den kølige årstid, er jeg temmelig begejstret for Helsinki. Folk er rigtigt rare. Ligetil og virker meget afslappet. Det virker som, har man en stor respekt for hinanden, uanset højde, drøjde, etnisk baggrund, tøjstil eller andet. En god følelse.
Sproget er imponerende, og hvor vil jeg gerne lære finsk.. Det lyder utroligt sympatisk og tillidsvækkende, men hvad pokker mon jeg skal bruge det til? Mange gadeskilte står på svensk, fra dengang Finland, var en del af Sverige.
Har du været i Helsinki? Hvis ikke, kan det anbefales.. hér er rart og nænsomt.