Inden sygdom ramte mig, som en tsunami, for efterhånden mange år siden, var rejsen en leg. En leg som vi elskede, som i den grad berigede vores liv, og som vi legede ofte. 

Ville min mand og jeg, en tur til Namibia, bekymrede vi os ikke over, om det var muligt. Selvfølgelig kunne det lade sig gøre. Dengang handlede det om, at spare op, købe billetter, pakke rygsækken, og så af sted. 

I dag, efter sygdom fylder så meget, må vi tænke over, selv de mindste detaljer. Hvor meget fylder smerter i dagligdagen, sover jeg om natten, og har jeg energi om dagen, kan jeg holde til andre menneskers selskab, kan jeg tåle støj, og hvad med bilkørsel? Dette er blot få eksempler i det store regnestykke, som skal gå op, inden vi tager af sted.

Forleden dag, det var pænt overskyet og altså ikke vejret, der lokkede, men jeg havde en nogenlunde dag, og det måtte vi udnytte.

Derfor kørte vi først til Ry, hvor vi kikkede lidt lokalt kunst. Menneskeskabt mangfoldighed, skabt af nu afdøde Annette Jacobsen. Udover sin kunst, arbejdede Annette i Socialpsykiatrien i Ry. Ifølge Annette selv, har rigtigt mange hænder formet skulpturen. Både personale og elever fra Atelieret, og Billedskolen i Socialpsykiatrien. Skulpturen symboliserer menneskets mange ansigter, udtryk, frygt, eller drømme. Desuden inklusion, accept, og anerkendelse.
Skulpturen er vidunderlig, og fortjener nøjagtigt den fine omtale den har fået.

Dieter og jeg fortsætter vores lille udflugt mod Himmelbjerget.
Desværre er der alt for meget is på den temmeligt skrånende sti, så vi undlader at besøge “Bjerget”, men får et lille kik til tårnet på Himmelbjerget.

I stedet nyder vi de vidunderlige omkringliggende skove. Jeg er kæmpe fan af træer, og kan studere og opholde mig længe i skoven.

Naturen deler glædeligt sine smukke gaver, og Danmark har så fine små eventyr at byde på, også når man nu ikke magter så meget.