For en hel del år tilbage, rejser min mand Dieter og jeg rundt i verden. Turen tager knap to år, og vi er selvsagt meget sparsommelige og rutter absolut ikke med pengene. De skal jo helst strækkes så langt, som overhovedet muligt.

På turen er det ikke bare pengene vi ikke rutter med. Vores bagage er nøje sammensat, til nøjagtigt at indeholde, hvad vi har brug for, og ikke unødvendige ting og sager.
Helt præcist deler vi en større rygsæk, som Dieter bærer på ryggen, bag på kørestolen hænger en taske, og jeg har en mindre taske over skulderen. Det er alt.

Efter ni måneder, hvor vi har rejst rundt i Asien, med bunker af skønne oplevelser i bagagen, ankommer vi til Darwin i det nordlige Australien, en sen aften.
Vi finder et fint backpacker-hostel, hvor der bor en masse andre unge.
Som små magneter, tiltrækkes vi alle af hinanden, får udvekslet røverhistorier, fortæller hvor vi har været, og er på vej hen. Latter, genkendelsen og glæden ved fælles besøgte steder, summer i luften, og inden længe er nye venskaber skabt.

Samme aften, kort før vi går i seng, proklamerer jeg behovet for nyt tøj. Dieter har i løbet af de ni måneder vi har rejst i, jævnligt udskiftet både t-shirts og shorts. Jeg derimod har rejst i samme to kjoler, og nogle saronger, (store tørklæder). Sidstnævnte har jeg brugt på et utal af faconer.

Et overraskende tilbud

Næste dag, kort efter morgenmad, går vi en tur til Darwin downtown.
Jagten på nyt tøj til mig, er sat ind, og inden længe finder jeg en fin tøjbutik, som har masser af skønt tøj. Længslen efter, at kunne vælge og vrage nyt tøj er stor, og jeg kikker langt efter det meste.

Hold op det er svært. Pladsen i rygsækken, er jo ikke blevet større, og hér står jeg med hundredesytten muligheder.
Indehaveren øjner mine længselsfulde blikke, og kommer over. Vi snakker lidt, og jeg fortæller, sikkert temmelig klynkende, hvor hårdt det har været, at rejse rundt i vidunderlige Asien i så mange måneder, med kun to kjoler, og en håndfuld saronger.
Indehaveren smiler, og jeg fornemmer næsten et medfølende blik, da hun foreslår jeg vælger de stykker tøj jeg synes om, og tager dem med hjem til vores backpacker-hostel. Hér prøver du det altsammen, returnerer det, som ikke er rigtig godt, og betaler for det du beholder.
Mine tanker jubler rundt i hovedet, og ordene kommer lidt kluntede ud; sikke et smukt tilbud.
I min jagt, og iver rundt i butikken, har jeg fundet forskellige stykker tøj til en samlet værdi af et sted mellem 6-7.000,- kr. Derfor spørger jeg om hun nu er helt sikker på sit fine tilbud? Smilende, næsten grinende siger hun ja selvfølgelig, ellers tilbyder jeg det ikke.
Helt berørt, og en anelse tvivlende, har vi overhovedet særligt mange penge på os? Lidt beklemt over det fine tilbud spørger jeg, hvor meget hun ønsker i depositum? Hun ryster på hovedet. Nej, siger hun. Du skal skam ikke lægge noget depositum. Du tager tøjet med dig, og returnerer det du ikke kan bruge i morgen. Så ordner vi det økonomiske derefter.
Min nervøsitet over for få penge, bliver gjort til skamme, og erstattes med en vild glæde. Sikke et dejligt menneske du er siger jeg, men hvordan tør du tro på, jeg ikke stikker af med bussen sydpå i morgen, uden du ser fem flade ører?
Mit instinkt fortæller mig, du er ærlig, og kommer tilbage i morgen, smiler hun tilbage. Det kan du også roligt regne med, siger jeg, og takker uendeligt mange gange.

Min sparsomme garderobe er udvidet med fire stykker nyt tøj. Det resterende leverer jeg tilbage, som lovet, dagen efter.

Eventyr og oplevelser, kan have mange ansigter. Dette er så mit lille; tillid mellem mennesker, eventyr i Darwin. Et dejligt et af slagsen.

Findes der noget finere, end tillid mellem mennesker?

Illustration øverst, er min egen.
Se min kunst hér!