Den ydmygeste by Valletta

Vidste du, at går du ind i en butik i Valletta, bliver du ekspederet med samme selvfølgelighed, hvad enten du taler engelsk, italiensk eller maltesisk – temmelig enestående for Malta.

Malta er i det hele taget ret så enestående. Med sine 246 km2 er hovedøen kun lidt større end Møn, men den har været eftertragtet. Malta har nemlig været under både fønikisk, kartaginiensisk, romersk, det vandalske kongerige, gotere, byzantinere, arabisk, normannisk, tysk, spansk, fransk og britisk herredømme. Af samme årsag har byen gentagende gange, været centrum for flere voldsomme belejringer.

Først i 1974 bliver Malta til en selvstændig republik.

Valletta (maltesisk: il-Belt Valletta, eller blot il-Belt, der betyder “Byen”, hvad den kaldes i daglig tale), er Maltas imponerende gule hovedstad.

Den ydmygeste by Valletta @ Kirsten K Kester | MitLivsRejser.com

Det var Johanniterordenens stormester Jean Parisot de la Valette, der d.28. marts 1566 grundlagde Valletta, da han i bogstaveligste forstand lagde byens første sten, og forlangte den færdigbygget på blot fem år.

Maltas hovedstad bliver bygget som fæstningsby af Johanitterridderne efter den store belejring af tyrkerne i 1565. Byen er et net af lige gader, og er en af de første byer i verden, anlagt efter gittersystem med lige veje, der krydser hinanden vinkelret. Gittersystemet tjener både militære formål og lader tilsyneladende vinden køle lettere om husene.

Den ydmygeste by Valletta @ Kirsten K Kester | MitLivsRejser.com

Byens officielle navn bliver Humilissima Civitas Valletta — “den ydmygeste by Valletta”. Byens bastioner, murvægge og raveliner, og de smukke barokbygninger, gjorde den imidlertid kendt som Superbissima — ‘det stolteste’ — blandt Europas herskere.

Når man som ydmyg turist, med kæben tabt på brystet, går rundt blandt disse storslående bygninger, er det ikke underligt byen har fået sine beundringsværdige kaldenavne. Jeg bliver blæst omkuld af alle de indtryk, og mine øjne har svært ved at finde ro, da der hele tiden er nyt og smukt, at inspicere, fotografere og lade sig dupere af. På næsten hvert et gadehjørne er der smukke skulpturer, der i tidernes morgen var en pligt, hvis man havde en hjørnegrund.

Den ydmygeste by Valletta @ Kirsten K Kester | MitLivsRejser.com

Sjældent har jeg set en hovedstad så smukt placeret, og med så gennemført barok arkitektur. De lukkede balkoner, har jeg næppe set andre steder i så stor en grad. Jeg tænker de må have samme funktion, som en god havestue tilfører parcellen.

Byen præges af barokarkitektur, men har også manieristiske, nyklassicistiske og moderne bygninger. Blandt de moderne bygninger kan man nyde det stramt strukturedrede og meget smukke parlement.

Den ydmygeste by Valletta @ Kirsten K Kester | MitLivsRejser.com

Husene i Valletta er ligesom resten af Malta opført i den karakteristiske gule kalksten, men sammenligneligt er Valletta en historisk perle, smukt placeret, og med en formidabel udsigt.
På grund af min hjernerystelse, fik vi kun en kort eftermiddag at opleve Valletta i. Så sammen med Dieter suser jeg rundt, og hiver så mange indtryk til mig som muligt.

Den ydmygeste by Valletta @ Kirsten K Kester | MitLivsRejser.com

Tidligere på turen rundt i Malta, har jeg set lignende skilte med det specielle bogstav Ħ – umiddelbart kan det jo ligne en dobbeltseng, eller mine tanker kan også let glide over i noget smukt arabisk eventyrligt fra 1001 nat, med baldakiner og slangetæmmere, men det er jo bare min fantasi. Jeg bliver nødt til at slå sådan noget op. Min nysgerrighed tvinger mig frem til tante Wiki.. Så hvis du også er nysgerrig, kan du læse mere om det mystiske bogstav Ħ lige hér.

Den ydmygeste by Valletta @ Kirsten K Kester | MitLivsRejser.com

Trinnene er så flade, så det er nemmere for ridderne, at gå på dem i deres stive og klodsede rustninger.

KLOKKE MINDESMÆRKE 

Valletta blev som mange andre europæiske byer, svært bombeskadet under 2. verdenskrig – I 1980 kom byen på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Siege Bell Memorial er mindesmærket for Maltas indsats under 2. Verdenskrig, skabt af den engelske billedhugger Michael Sandle. Grundet det heftige bombardement Malta blev udsat for, modtog den maltesiske befolkning den fornemme orden Georgkorset fra 

Den ydmygeste by Valletta @ Kirsten K Kester | MitLivsRejser.com

Korset er senere sat ind i Maltas nationalflag. Mindesmærket består af en gigantisk klokke i en kuppel. Foran den 10 tons tunge bronzeklokke, ligger en mandsfigur på en seks meter lang katafalk som symbol på de ca. 7000 maltesere og briter, der faldt på Malta. Klokken ringer dagligt ved middagstid.

Valletta er muligvis tænkt som den ydmygeste by, men virkeligheden er, Valletta er imponerende, og tidligere tiders historie dirrer i luften.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s